- trubbig
- adjektiv
1. stump
Mordet hade begåtts med ett trubbigt föremål
Mordet var blevet begået med en sløv (ikke skarp) genstandEn trubbig vinkel
En stump vinkel2. ufølsom, sløv m.m.Ett trubbigt bemötande
Ingen imødekommenhed, en noget ufølsom modtagelse (behandling)
Svensk-dansk ordbog. 2014.